Bryggeriarbejder på Faxe Bryggeri

Vi får mange henvendelser om sæsonarbejde på vores danske bryggerier.

Er du interesseret bedes du udfylde vores ansøgningskema ved at trykke på Send ansøgning.

Hos Royal Unibrew lægger vi vægt på dine kompetencer, og hvordan din profil matcher selve job samt værdier i vores organisation.  Samtidig ser vi mangfoldighed som en styrke og mulighed for yderligere at udvikle os. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge – uanset alder, køn, etnicitet eller personlig baggrund. 

Du vil modtage bekræftelse på modtaget ansøgning via email. 

Din ansøgning vil blive gemt i 6 måneder, herefter skal du udfylde et nyt ansøgningsskema, hvis du stadig er interesseret i et job som Bryggeriarbejder.

 

Royal Unibrew i Faxe – kun 40 min. fra København
Vi er en blanding af en gammel, traditionel bryggerivirksomhed og en moderne virksomhed med salg af attraktive brands i Danmark, Caribien, Afrika, Sydeuropa og Baltikum. Vi er 900-1000 ansatte spredt over hele landet – vi har en distribution-og salgsorganisation, der dækker samtlige postnumre i Danmark. På matriklen i Faxe, som ligger ca. 40 minutter i bil fra København, og du kører ”mod strømmen”, er vi 3-400 kollegaer. Og selv om vi er relativt mange, agerer vi som en mindre virksomhed og har korte beslutningsveje. Dine forslag og idéer kan derfor meget vel udvikle vores virksomhed positivt.