Projekt koordinator med fokus på IT

Vil du være med til at drive projekter, der skal sikre fremtidens vækst for nogle af Danmarks stærkeste brand i en succesfuld virksomhed?

Royal Unibrew har i de seneste år været i rivende udvikling med stor vækst i produktporteføljen og efterspørgslen på vores varer, der dækker over en lang række stærke og velkendte brands indenfor øl, sodavand, cider og malt. Vi producerer og sælger til det meste af verden og arbejder hele tiden på at udvide vores markedsandele.

Jobbet

En forudsætning for at kunne imødekomme kundernes fortsatte efterspørgsel er, at have en stærk logistikstruktur. Udgangspunktet for vores logistik er færdigvarelageret i Faxe. Vi er i gang med et omfattende projekt, der skal udvide og forny det eksisterende højlager, kraner skal udskiftes og der skal udvides og etableres mere kapacitet til udlæsning af færdigvarer. Alle de fysiske udvidelser sker samtidig med at hele flowet skal bindes sammen og styres i Warehouse Management System (WMS). Alt sammen, vel at mærke, samtidig med at den daglige drift kører uhindret, effektivt og planmæssigt.

Du bliver en del af en afdeling i produktionen, der omfatter lager, varemodtagelse samt test/udvikling af tappe- og pakkematerialer. Du vil få en selvstændig rolle som projektkoordinator for den del af projektet, der fokuserer på udvidelse af højlageret, udskiftning af de eksisterende kraner, samt udvidelse og etablering af nye pallebaner. Den afgørende opgave bliver at få det hele bundet sammen i IT-systemer, hvor der skal skabes et godt fundament for fremtidig rapportering og support til effektiv drift.

Din baggrund

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsingeniør, cand.merc. i Supply Chain Management, HD, overbygning fra IT-Universitetet eller lignende. Gerne med erfaring fra tilsvarende projekter og IT systemer med mange interessenter og stor kompleksitet. Men vigtigst af alt, at du er arbejdsom og udviser stor forståelse for samspillet mellem mennesker, IT, processer og tekniske anlæg. Du har et godt overblik og er en stærk kommunikator af komplekse budskaber på tværs af alle faggrupper.

Du er en skarp analytiker med en pragmatisk tilgang hvor grundige analyser omsættes til effektive processer, der definerer arbejdsgangen i en travl hverdag.

Derudover erfaring med SAP, rapporteringsværktøjer og lagerstyringssystemer er en fordel men ikke et krav.

Du tilbydes

Et spændende og indflydelsesrigt job, hvor du kan være med til at sætte et mærkbart og varigt præg på en virksomhed i vækst. Der er korte beslutningsveje og din indflydelse på de projekter som du bliver involveret i, vil få afgørende betydning for den fremtidige logistiske succes.

Interesseret?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at trykke på knappen nedenfor.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Lars Sørensen på tlf. 29 23 05 47 eller på lars.sorensen@royalunibrew.com.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer og er Danmarks næststørste drikkevareproducent. Royal Unibrew er især kendt for traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner, Faxe, Heineken og Vitamalt. Royal Unibrew omsætter for 7,298 mia. kr. (2018) og beskæftiger i alt ca. 2.416 medarbejdere globalt heraf ca. 850 i Danmark. Royal Unibrew har produktion i Faxe, Odense, Baltikum, Italien, Frankrig og Finland og hovedkontoret er beliggende i Faxe.

Royal Unibrew er en arbejdsplads med medarbejdere, som engagerer sig i og er stolte af vores produkter og brands. Hos Royal Unibrew er kunden i fokus og forbrugerne vores største aktiv. Vi sætter en ære i at producere og sælge kvalitetsprodukter til vores forbrugere – både i Danmark og internationalt.

Læs mere på www.royalunibrew.dk